Hadera
Hadera (חדרה) er beliggende ved den israelske middelhavskyst. Hadera lægger i Haifa-distriktet mellem Netanya og Haifa.
Byen blev grundlagt i 1891 af jødiske indvandrere fra Letland og Litauen på jord, som var blevet købt af Yehoshua Hankin (1864-1945). Sælger var den kristne effendi Selim Khoury. Jorden var af dårlig kvalitet; meget af den var sumpområder, som var beboet af nogle få palæstinensiske familier, der levede af at opdrætte vandbøfler. Byens navn kommer muligvis af det arabiske khadra, hvilket betyder grøn og refererer til sivene i sumpområderne.
Efterhånden som byen voksede, blev industrien hovederhvervet, men landbruget (bl.a. dambrug, kvæg, blomster og bananer) har stadig stor betydning i området. Byen er desuden en travl handelsby og regional hovedstad.
Hadera er 99,2% jødisk og har 91.634(2013) indbyggere, men vokser hurtigt med årligt 1,7% (2001).
Hadera var anset som forholdsvis sikkert sted, men den 26. oktober 2005 blev fem civile dræbt da en palæstinensisk selvmordsterrorist udløste sit bombebælte ved en falafelbod i byens centrum.
Byen blev grundlagt i 1891 af jødiske indvandrere fra Letland og Litauen på jord, som var blevet købt af Yehoshua Hankin (1864-1945). Sælger var den kristne effendi Selim Khoury. Jorden var af dårlig kvalitet; meget af den var sumpområder, som var beboet af nogle få palæstinensiske familier, der levede af at opdrætte vandbøfler. Byens navn kommer muligvis af det arabiske khadra, hvilket betyder grøn og refererer til sivene i sumpområderne.
Efterhånden som byen voksede, blev industrien hovederhvervet, men landbruget (bl.a. dambrug, kvæg, blomster og bananer) har stadig stor betydning i området. Byen er desuden en travl handelsby og regional hovedstad.
Hadera er 99,2% jødisk og har 91.634(2013) indbyggere, men vokser hurtigt med årligt 1,7% (2001).
Hadera var anset som forholdsvis sikkert sted, men den 26. oktober 2005 blev fem civile dræbt da en palæstinensisk selvmordsterrorist udløste sit bombebælte ved en falafelbod i byens centrum.
Kort (geografi) - Hadera
Kort (geografi)
Land - Israel
Israels flag |
I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
ILS | Ny Shekel (Israeli new shekel) | ₪ | 2 |